Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Hermed en lille demonstration af – markedet måske bedste bluetooth headset.

Plantronics Voyager PRO

Vi løber i disse dage rundt og lave sommereftersyn, af virksomheders headsets – og vi bliver mødt med en masse spændende spørgsmål, udtryk og idéer til hvad de forskellige dele på et headset hedder; Hørechokoladebollen, Dippedutten, Dimsen, Tutten, Den dersens…

Det er der ikke noget nyt i, de forskellige dele på et headset bliver kaldt mange ting – når vores kunder henvender sig med spørgsmål og søgen efter support til diverse udfordringer. Og det er da heller ikke særligt nemt at vide hvad de enkelte dele på et headset hedder.

Jeg vil her prøve at skabe et overblik over dette, som jeg håber I kan have gavn af. (Klik på billederne for at forstørre fotos)

Bluetooth mobilheadset:


Trådløst kontorheadset:

Tilbehørsdele:


Jeg håber I kan bruge dette, til noget. Det er dog stadig ok at I kalder delene det der nu engang ligger jer for orde, vi ved hvad I mener.

Vi høres ved

Jeg bliver af og til spurgt om sammenhængen mellem batteriets standby og taletid.

Under specifikationerne på databladet for eksempelvis en mobiltelefon eller et bluetooth headset, har vi mulighed for at få oplyst henholdsvis, hvor lang standbytid og hvor lang taletid produktet har.

Standbytid er den tid hvor produktet er tændt, men ikke i brug – Taletid er dermed den tid hvor produktet er aktivt og i brug. Eksemplet med et bluetooth headset, i det øjeblik at et opkald besvares ved tryk på svartasten overgår headsettet fra standby til taletid.

Hvorfor er det så sådan at vi oplever at eksempelvis vores mobiltelefon løber tør for strøm efter 20 timer når vi er blevet lovet at den har en standbytid på 40 timer og en taletid på 6 timer. Svaret er at hvis vi snakker i mobilen i 3 ud af de 6 timers taletid, så er standbytiden samtidig blevet halveret, og der er således kun 20 timers standbytid tilbage.

Jeg håber at dette kan være med til at forklare hvorfor mobilen eller headsettet nogen gange løber tør for strøm, lidt hurtigere end vi havde håbet på. At batteritiden så nogen gange alligevel er kortere end den der bliver skiltet med hos specielt mobilproducenterne, kan sammenlignes lidt med at en bilproducent lover 20 km pr. liter, hvor det reelt er 16 km når vi selv kører bilen.

Må jeg i øvrigt lige benytte lejligheden til at udtrykke mig positivt over udviklingen på batterimarkedet i mobiltelefoner. Vi har her at gøre med et batteri på størrelse med et kvart kreditkort, som ud over de sædvanlige telefonopkald og sms sendinger, i dag også skal trækkes med e-mail opdateringer, internet surfing, downloads af diverse apps, opdatering af sociale medier, fotografering med mere – Imponeret ??? Ja – jeg er i hvert fald.

Vi høres ved

Jeg ved at der er mange der har ventet på, at modtage denne melding – Finansielle eksperter, økonomer osv. har været henholdende af frygt for eget ry og omdømme. Men jeg tør godt… :-)

Og hvorfor siger jeg så dette???

Vi er i løbet af de seneste par uger blevet kontaktet af kunder som vi ellers ikke har hørt fra i op mod 2 år. Virksomheder der for 2 år siden måtte afskedige 2/3 af medarbejderstaben, for at klare sig igennem krisen – andre som er blevet tvunget ud i lukke filialer og dem som har klaret sig, men bestemt ikke haft mulighed for at investere i teknologisk udstyr, såsom headsets og telefonløsninger.

De henvendelser vi har fået har drejet sig om køb af headsets til nyansatte medarbejdere, konferencetelefoner til erstatning for de gamle (som jo ellers virkede – bare ikke så godt) og komplette telefonløsninger med headsets – til iværksættervirksomheder der er under opstart af virksomhed.

Spinkelt grundlag for at mene at “Finanskrisen er slut” – ja, måske – men ikke destro mindre er det, hvad vi oplever i disse dage, omkring udviklingen hos vores kunder.

I øvrigt fantastisk at vi ikke er blevet glemt i løbet af de par år – vi må jo have efterladt et godt indtryk, det vælger vi i hvert fald selv at tro på.

Vi høres ved.

Mobiltelefoner er ikke min kernekompetence, men jeg har dog efterhånden fundet ud af at det er en fordel, eller næsten et krav at man ofte slukker sin mobil og herefter starter den op igen – da der i denne proces foregår nogle opdateringer af software med mere, i mobilen.

Således har dette også indvirkning på eksempelvis bluetooth forbindelse og dermed funktionaliteten af dit headset.

Det er for mig selv blevet ren rutine at jeg ligger min mobil til ladning inden jeg går i seng og samtidig har jeg så vænnet mig til en gang i mellem at slukke den – og tænde den igen næste morgen.

Så hermed blot min opfordring til at slukke og tænde sin mobil med jævne mellemrum.

Vi høres ved.

Læs her i denne måneds udgave af magasinet Motor, som udgives af FDM – en omfattende test af 11 forskellige bluetooth headsets.

Headsets fra Plantronics og Jabra skiller sig ud fra mængden som værende de bedste – hvilket stemmer meget godt overens med det syn jeg har på markedet for bluetooth headsets. At man ikke har valgt at tage Plantronics flagskibet Voyager PRO med i testen, kan dog undre mig – da dette efter min overbevisning overgår alle de testede headsets, primært på funktionalitet og lydkvalitet.

Herudover vurderer jeg testen som værende – realistisk og godt udført.

Hvis du ikke er FDM medlem og dermed har modtaget Motor med posten, så læs testen her: Motor, Juni 2010

Vi høres ved…

Deltag i afstemningen (foretag gerne flere valg):

Skriv gerne en kommentar, hvis du foretager dig andre ting i forbindelse med bilkørsel

Mens lovgiverne bliver mere og mere opmærksomme på aktiviteter, der distraherer bilisterne – f.eks. at snakke i en håndholdt mobiltelefon – i forhold til hvad de egentlig bør foretage sig bag rettet, viser det sig, at mere end 24 procent stadig ikke bruger en håndfri enhed, hvilket er lovpligtigt i flere lande.

Endnu værre er det, at den seneste undersøgelse af bilister fra Nordamerika, Europa og Asien viser, at folk har gang i mange andre former for distraherende og farlig opførsel, når de er på farten. Undersøgelsen viser bl.a. at:

  • 72 % ofte spiser under kørslen
  • 28 % sender sms’er under kørslen
  • 25  % ordner deres hår eller skifter tøj under kørslen
  • 13 % lægger makeup
  • 15 % har haft sex eller anden kønslig omgang under kørslen
  • 10 % læser aviser eller ugeblade under kørslen

Vi giver dig her nogle gode råd til at fremme de sikre kørevaner.

  • Tal håndfrit! Hvis du absolut skal bruge en mobiltelefon under kørslen, bør du købe et håndfrit headset eller en højttalertelefon til din mobil – det er ikke bare mere sikkert og mere behageligt, men det hjælper dig også med at holde dig inden for lovens rammer.
  • Tænk fremad! Forbered dig før hver rejse ved at sikre, at din højttalertelefon eller dit headset er tændt og tilsluttet, inden du kører, så du kan besvare uventede opkald.
  • Sikkerhed først! Før du besvarer eller foretager et opkald, bør du overveje omstændighederne, og undgå samtaler, hvis det ikke er strengt nødvendigt.
  • Gør det nemme! Undgå besværlige eller følsomme samtaler under kørslen, og prøv at gøre opkaldene kortvarige.
  • Kørslen kommer i første række, ikke opkaldet! Bliv ikke opslugt af samtalen – tænk aktivt over, at du skal huske at blinke og kigge dig over skulderen, selvom det er en selvfølgelighed for dig, når du ikke taler i telefon.
  • Vær opmærksom, når du foretager at opkald! Indlæs de numre, du anvender mest, i dit headset, og aktiver stemmeaktiverede opkald (afhængigt af telefonens funktioner) på din håndfri enhed, så du ikke behøver at fjerne blikket fra vejen for at indtaste et telefonnummer.

Vi er igennem de seneste mange år og i udpræget grad gennem de seneste 8-9 måneders tid blevet præsenteret for en lang række nye spændende produkter på headset fronten, og meldingerne fra diverse producenter, siger at strømmen af nye headsetprodukter fortsætter som minimum året ud. Og som det er med så meget andet der er nyt, så er det jo altid med spænding og længsel, at vi venter på at få chancen for at teste de nye produkter, men…..

Det er ikke helt uden bagtanke når eksempelvis Apple, i første omgang nævner en dato for lancering af deres nye Iphone, og herefter må udsætte lanceringsdatoen flere gange. det der automatisk sker hos os som forbrugere – er at forventningerne stiger, for hver gang lanceringen udsættes – og resulterer i at vi står i kø for at købe produktet når det så endeligt er her. Det er bare ofte en dårlig idé at være blandt de første, som køber de nye produkter – hvad end det handler om mobiltelefoner, headsets eller noget helt tredje.

Hvis vi tager eksemplet Plantronics Voyager PRO, som på nuværende tidspunkt er blandt de mest solgte bluetooth headsets på markedet. Voyager PRO blev lanceret i sensommeren 2009, som erstatning for legendariske Voyager 510, og her knap et årstid er det den 4. eller 5. udgave der kan købes hos diverse forhandlere. Man har altså fra Plantronics side haft behov for at opdatere produktet blandt andet, med hensyn til komponentdele hele 5 gange på blot 9 måneder – og hermed sagt at har man købt sit Voyager PRO umiddelbart efter lanceringen, så går man altså glip af de løbende forbedringer der er blevet foretaget på produktet indtil nu. Hertil skal det så nævnes, at jeg mener at vi på nuværende tidspunkt, i Voyager PRO har markedets bedste bluetooth headset – men dette var altså ikke tilfælde for blot 9 måneder siden.

Dette er blot et af mange eksempler som vi har oplevet gennem årerne – og der er sådan set ikke noget nyt i, at man med fordel kan vente lidt med at købe de nye produkter når de lanceres. Markedets uden sammenligning bedste trådløse kontorheadset hedder stadig Plantronics CS60 – på trods af, at det er mere end 5 år siden at det blev lanceret – et headset behøver altså ikke at være nyt for at være godt.

Så – et afsluttende råd herfra er, at have tålmodighed med køb af nye produkter – hvad end det handler om headsets eller noget helt andet.

Vi høres ved!

Som med så meget andet teknologisk udstyr – gælder det også for headsets, at rengøring og almen pleje er med til at forlænge produktets levetid.

Det er ikke helt uden grund at flere og flere headsets i dag leveres med et etui eller en opbevaringspose, støv er nemlig den primære årsag til at et headset i første omgang mister lydkvalitet og siden hen bliver erklæret defekt. Det mest sårbare på et headset er mikrofonen – og derfor placerer producenterne den ofte i nærheden af højtaleren og mikrofonarmen som følger kinden ned mod munden er ofte blot et rør, der er til for at føre brugerens stemme fra munden og op til mikrofonen. Hvis der samler sig støv i mikrofonrøret bliver brugerens stemme gradvist lavere for modtageren i den anden ende, for til sidst at være helt væk – tidligere har Plantronics lavet mikrofonrør som brugeren selv kunne skifte, i dag skal denne udbedring foretages på værksted – og så begynder det alt andet lige at koste penge.

Hvad kan du, som bruger så gøre?

Det kræver faktisk en minimal indsats at forlænge dit headsets levetid markant. Hvad end det drejer sig om et kontorheadset (med eller uden ledning), PC headset eller bluetooth headsettet til mobiltelefonen, så handler det blot om at ligge dit headset i den (måske) medfølgende pose eller alternativt blot tørre dit headset af i en desinficerende vådserviet, en gang om måneden.

Derudover er det en god idé – en gang årligt (alt efter hvor meget headsettet bruges) at udskifte diverse aftagelige dele, så som ørestykker, skum og vinylpuder, ørekroge eller hovedbøjle. Tiltag der ligeledes er med til at bevare dit headset i længere tid.

Og hermed med ønske om held og lykke med dit headset – vi høres ved :-)

Older Posts »

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.